SSCC-standarden er det vigtigste redskab for Frode Laursens lagerstyring
SSCC-standarden er det vigtigste redskab for Frode Laursens lagerstyring
SSCC-standarden er det vigtigste redskab for Frode Laursens lagerstyring
April 23, 2024

Af Lasse Jacobsen

|
12
 min

Ca. halvanden times kørsel fra København i et industrikvarter i den lille flække Åstorp blander mågeskrigene sig med lyden af kraftige motorer, når de mange lastbiler foran det 64.000 kvm store Frode Laursen lager, med tonstunge ladvogne zigzagger sig ind i mellem hinanden, som var de myrer i en myretue.

De ved præcis, hvor de skal hen, og hvad deres opgave er. Nemlig at laste tusindvis af varer fra de mange portåbninger som stikker ud over alt på facadens bygning, og som Frode Laursen tilbyder sine kunder at hente og bringe varer fra, så de til sidste kan ende i blandt andet supermarkeder rundt om i norden.

Træder man indenfor i bygningen, som er det ene af i alt tre Frode Laursen-lagre i Åstorp, er der et lige så stort leben fra de 200-300 ansatte, der kører rundt i el-drevne trucks, pakker varer og scanner de uendeligt mange SSCC-labels, som er klistret på paller i op til 12 meters højde. Også herinde er der helt styr på, hvor man skal hen og hvilken opgave, der skal fuldføres, hvilket blandt andet skyldes den førnævnte SSCC-label, fortæller Alex Berariu, som er lagerchef i Åstorp.

- Vi har ca. 61.000 paller på dette lager alene, og der er det vigtigt at vide, hvor pallerne befinder sig. Og med SSCC-koden ved vi præcis, hvor pallerne er, og hvor vi skal hente dem.

Brug to minutter på at se en film om, hvorfor SSCC-koder er så vigtige for Frode Laursen

SSCC-standarden er klart det vigtigste

For SSCC-koden er et vigtigt redskab i Frode Laursens arbejde, når den nordiske logistikudbyder til dagligt transporterer varer rundt i hele norden. Faktisk er SSCC-koden det vigtigste redskab, fortæller udviklingschef for Frode Laursen, Stefan Maagaard, alt imens han iført en skriggrøn sikkerhedsvest viser rundt i de lange, høje gange, der tårner sig op på begge sider af ham.

- SSCC-standarden er klart den vigtigste for os. Det er den, fordi den er unik for pallen, og det er den måde, vi kan skille pallerne ad.  Derudover har vi i sin tid også valgt at bygge vores WMS (Warehouse Management System) op omkring SSCC-standarden.

På den måde kan Frode Laursen, når de har scannet stregkoden, hive en masse informationer ud af en palle, der ankommer eller skal forlade lageret. Eksempelvis EAN-nummer, batchnummer og holdbarhedsdato. Det gør, at det er SSCC-koden, der bærer alle de informationer, som lagermedarbejderne har brug for til at kunne udføre deres arbejde hurtigt og effektivt.

Mens de mange trucks henter paller op og ned fra hylderne og kører dem videre i forsyningskæden, fortæller Stefan, at det ikke kun er SSCC-koden, som Frode Laursen har glæde af. For Frode Laursen er det nemlig vigtigt at de varer, der har den mest fremskredne udløbsdato, også er dem, der forlader lageret først. Og der bruger Frode Laursen EAN-128-standarden.

- Vi bruger EAN-128 til at finde frem til udløbsdatoen på en vare, som vi så kobler til SSCC-standarden, som så følger pallen, fortæller Stefan og pointerer, hvor vigtigt det er at have GS1-standarder til at have en helt fasttømret rutine at arbejde efter, så man øger effektiviteten, sikrer kvaliteten og sørger for at en palle eksempelvis ikke bliver væk, forklarer Stefan.

Der er i alt tre lagre i Åstorp, der til sammen fylder 166.000 kvm, og som Frode Laursen ejer (Foto: Yuobo Yanev)

Et fælles sprog

Frode Laursen er en af Nordens største logistikudbydere fordelt på fem lande. Blandt andet i Finland, Sverige og også Tyskland. Det betyder, at man har medarbejdere og samarbejdspartnere som har forskellige kulturer og sprog, som skal tilpasses for at øge forståelsen og effektivitet i arbejdet.

- Når man arbejder på tværs af landegrænser, så er det vigtigt med standarder, fordi det er det, der skaber et fælles sprog. Og her er det igen SSCC-koden, der er det vigtigste redskab til at fortælle, hvilken palle det er, man overleverer mellem distributører eller fra en fabrik og over til os, siger Stefan Maagaard.

Dette gælder også, hvis man har en medarbejder, som eksempelvis skal tage en tur fra Sverige til Danmark for at hjælpe med en opgave, fortæller Alex Berariu.

- Vi anvender samme system i alle lande, hvilket gør at vi kan sende folk til Danmark og arbejde. Og så går de bare ind og arbejder, præcis som de gør her. Det er standarderne, der gør, at vi kan arbejde på præcis samme måde.

{(blockquote-wide)}

{(doubleimage)}

Sænker også CO2-aftryket

Som mange andre virksomheder i dag, gør Frode Laursen en masse i dagligdagen for at forsøge at være så klimavenlige som muligt. Der bliver eksempelvis kørt med el-drevne trucks på lageret eller brugt LED-lys på det kæmpemæssige lager, der via sensorer tænder og slukker, hvis der ikke har været aktivitet i en rum tid. Men SSCC-standarden har også en gavnlig effekt, når det gælder klimaet.

SSCC-standarden er nemlig ikke kun med til at øge effektiviteten og skabe sikkerhed i forhold til, at paller og varer ikke forsvinder på lageret. Den giver faktisk også en fordel, når det kommer til at nedbringe Frode Laursens CO2-aftryk.

For der bliver virkelig kørt mange kilometer i store lastbiler, når eksempelvis en palle skal transporteres fra Danmark til Sverige eller omvendt. Det er vigtigt både for Frode Laursen, men også for klimaet, at man laster bilerne med så mange varer som muligt, så man ikke kører med tomme eller halvtomme lastbiler.

- Det, vi bruger standarder til i Frode Laursen i forhold til at nedbringe vores CO2-aftryk, er, at vi bruger EAN-128-labelen til at hente masterdata ned på pallen, så vi ved, hvilke varer det er, vi kører med. Ud fra den masterdata, vi har liggende i vores system, kan vi så regne ud, hvor høj pallen er. Det kan vi så igen bruge, når vi laster en palle til at udregne den volumen, vi har fået på en bil. Så når vi ved, hvilke paller vi har lastet på bilen, når vi har scannet SSCC-standarden, kan vi regne ud, hvor stor volumen, der er, og hvor meget fritluft der er på bilen.

Se Stefan Maagaard fortælle, hvad en SSCC-kode er, og hvordan den bliver brugt i Frode Laursen.

GS1 services omtalt i artiklen

GS1Trade Image

GS1Trade Image leverer professionelle marketing- og planogrambilleder, der lever op til gældende krav og grafiske retningslinjer.

Hvis du ønsker selv at tage dine egne produktbilleder, kan vi også hjælpe dig med at blive certificeret til dette.

GS1Trade Sync

GS1Trade Sync er en datapool til udveksling af produktdata, som dine handelspartnere kan tilgå.

GS1Trade Sync effektiviserer dataudvekslingen mellem handelspartnere, fordi data kun skal angives ét sted. Det øger kvaliteten af produktdata og skaber værdi for dig - og hele værdikæden.

GS1Trade Exact

GS1Trade Exact sikrer kvaliteten af jeres produktdata. Alle fysiske produkter bliver kontrolleret op mod de data, der er angivet i GS1Trade Sync.

Kvalitetssikret data for hele forsyningskæden.

GS1Trade Transact

GS1Trade Transact varetager digital modtagelse af ordrer og afsendelse af dokumenter til dine kunder. Du bestemmer selv om den skal integreres i dit økonomisystem eller du vil tilgå den online.

GTIN

GTIN (også kaldet EAN) står for 'Global Trade Item Number' og udgør den talrække, du ser under dit stregkodesymbol.

GTIN (EAN) er en global standard, der bruges til unikt at identificere digitale og fysiske produkter, så stregkoden kan scannes overalt i verden - hele vejen gennem forsyningskæden.

GLN

Med et GLN (også kaldet EAN) kan du unikt og entydigt identificere fysiske, funktionelle, juridiske eller digitale enheder.

Det kan være afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, leveringssted, betalingssted, butik eller interne afdelinger.

Nyeste GS1 Stories